Arbejdet i de lokale foreninger er helt centralt i BBUs arbejde.
Uden de lokale foreninger, uden de frivillige, uden deltagerne var BBU slet ikke noget.
Derfor er vi rigtig glade for at kunne hjælpe og servicere de lokale foreninger på bedste mulige måder, som er BBUs formål: “At samle, styrke og udvikle det børne-, ungdoms- og musikarbejde, der udgår fra danske baptistmenigheder.”
I BBUs vedtægt står der også:
På grundlag af bekendelsen af den treenige Gud, som den er indeholdt i den kristne kirkes bekendelser, og som den særligt kommer til udtryk i den baptistiske tradition arbejder organisationen, for at:
1 – Lede børn og unge til personlig tro og levende fællesskab med Gud.
2 – Hjælpe børn og unge til at finde ind i et kristent fællesskab, hvor de kan vokse, udrustes og udvikle deres fulde potentiale som en aktiv del af Guds økumeniske familie.
3 – Inspirere til et aktivt engagement i tråd med det evangeliske kald både lokalt, nationalt og globalt.