Tak for din frivillighed!

Vi ønsker at skabe de bedste forudsætninger for, at du oplever at trives og lykkedes med dit frivillige arbejde. Derfor har vi samlet materiale, undersøgelse og idéer her – så du kan få indspark til dit frivillige arbejde!

Kontakt os endelig hvis du har spørgsmål eller brug for sparring i dit frivillige arbejde.

Praksisguide om frivillighed

Vi har udarbejdet en frivillighedsundersøgelse, hvor resultaterne blev præsenteret i sommeren 2019.

Der var kommet otte anbefalinger ud af undersøgelsen, og disse anbefalinger ønsker vi at gøre mere brugervenlige for alle vores frivillige.

Vi har derfor udformet nedenstående dokument, som repræsenterer og beskriver fire nye initiativer. De fire nye initiativer dækker flere af anbefalingerne, og er med til at konkretisere disse.

Vi har det godt sammen

Ønsker du at skabe et godt, trygt og sikkert samvær i din lokalforening?

Vi har i samarbejde med otte andre kirkelige børne- og ungdomsorganisationer udgivet materialet  ‘Vi har det godt sammen’. Materialet er et pædagogisk hjælpemiddel for børne og ungdomsledere, som skal hjælpe med at udvikle et godt, trygt og sikkert samvær i kirker og kirkelige foreninger. Der er 10 udsagn, der rammesætter det gode samvær:

• Vi hjælper hinanden
• Vi respekterer hinandensgrænser
• Vi kan tale om tro og tvivl
• Vi er gode til at sige undskyld
• Vi taler ordentligt til hinanden
• Vi spørger, før vi deler billeder
• Vores tøj passer til aktiviteterne
• Piger og drenge sover hver for sig
• Her er ingen rusmidler
• Vi holder døren åben

Der er også en pixibog, som kan bruges som dialogstarter med
deltagerne, hvor de 10 udsagn bliver uddybet. Materialet skulle være tilgængelig i din lokalforening. Har du brug for ekstra kan du kontakte BBUs sekretariat.

Led med dit liv

Bogen ‘Led med dit liv’ udfordrer frivillige til at reflektere over eget liv og lederskab ud fra præmissen; ‘alle mennesker har et mål af lederskab i sig’. Hvordan vi lever vores liv er afgørende for, hvordan vi leder.

Bogen er en kærkommen nytænkning af mange års erfaringer. Den er pædagogisk sat op og let tilgængelig, samtidig med at den både forenkler formidlingen og har øje for detaljerne.

Enhver, der ønsker at formidle de gode nyheder om Jesus Kristus til børn og unge, kan med stor fordel gøre brug af bogen, og den er let anvendelig for alle, der ønsker at lede andre med deres eget liv.

Bogen skulle være tilgængelig i din lokalforening. Har du brug for ekstra kan du kontakte BBUs sekretariat
Du kan også følge med på www.ledmedditliv.dk, som hele tiden udvikles med nye videoer, podcasts og andre materialer

Den røde tråd

Materialet ‘Den røde tråd’ kan være med til at skabe sammenhæng i lokalforeningens og menighedens arbejde.

‘Den røde tråd’ er en pædagogisk oversigt over livsfaser, som hjælper til at målrette aktiviteten i den aldersklasse man er frivillig i.

‘Den røde tråd’ viser også hvordan vi står sammen med andre frivillige over tid, ved at forstå at andre var frivillige for min nuværende gruppe, da de var yngre, og andre igen bliver frivillige for dem, når de bliver ældre. Det er let og overskueligt at finde konkret indsigt til præcis den aldersgruppe, man er frivillig i, samtidig med at den giver god vejledning til at lede gruppen. Den åbner også op for at se den røde tråd igennem det livsforløb et barn eller ung har igennem BBU’s foreningstilbud.

 
Du kan også følge med på www.ledmedditliv.dk, som hele tiden udvikles med nye videoer, podcasts og andre materialer.

Rekruttering og fastholdelse af frivillige

For at hjælpe jer med at rekruttere og fastholde de frivillige, har vi udarbejdet nogle anbefalinger.

Anbefalingerne er udarbejdet med afsæt i et datagrundlag bestående af 133 spørgeskemabesvarelser fra vores medlemmer, samt interviews med 14 frivillige. Anbefalingerne kan både bruges i rekrutterings- og fastholdelsesøjemed. De er ikke opdelt, da flere af grebene virker i begge henseender.

Anbefaling nr. 1-4 er imidlertid primært rettet mod rekruttering af nye frivillige, mens anbefaling nr. 5-8 primært er rettet mod fastholdelse af frivillige.

Anbefaling 1: Spørg – også de yngste!

Spørgeskemaet viser, at for knap halvdelen af de frivillige var det at blive spurgt blandt de vigtigste grunde til, at de startede deres frivillige engagement. Samtidig svarer knap halvdelen af dem, der ikke er frivillige, at de ville engagere sig i en frivillig opgave, hvis de blev spurgt om det. Det at blive spurgt har altså afgørende betydning for, hvorvidt man vælger at engagere sig eller ej. Derfor vil det formentlig kunne få flere til at engagere sig, hvis man arbejder målrettet med at identificere potentielle frivillige og bliver bedre til at opfordre dem til at engagere sig. Det gælder særligt unge mellem 14 og 20 år, som udgør størstedelen af gruppen af dem, der ikke er frivillige, fordi de aldrig er blevet spurgt.

Anbefaling 2.a: Muliggør ’løst engagement’

Vi lever i en kultur, hvor mange frygter og helst vil undgå forpligtigelser. Med et ønske om at engagere flere i frivilligt arbejde, er det derfor en god idé at skabe mulighed for at engagere sig løst – dvs. uden at være forpligtet på længere sigt. Man kan for eksempel blive bedre til at spørge folk til enkelte mindre opgaver såsom at lave mad, styre lyd eller sætte stole op til et enkelt rrangement. Ligeledes kan man rekruttere frivillige til faste opgaver for en sæson ad gangen. Fx til at være leder i junior- eller teenklubben fra sommeropstart til nytår. Tidsbegrænsningen kan gøre, at nogen, der ellers ville sige nej pga. manglende lyst til at forpligte sig, har lettere ved at sige ja.

Anbefaling 2.b Skab bevægelse fra ’løst’ til ’fast’ engagement

En stor del af dem, der har været frivillige inden for det seneste år, angiver, at de har været ’løst’ engageret. De har altså varetaget enkeltstående opgaver i forbindelse med events eller aktiviteter uden at være forpligtet over tid. Samtidig fortæller mange af de faste frivillige, at deres ’frivilligkarriere’ netop startede med en lille, uforpligtende opgave. Den åbnede deres øjne for, at det var fedt at være frivillig i kirken, og gav dem lyst til at forpligte sig på længere sigt. Der er derfor et potentiale i at bruge de små, uforpligtende opgaver som et redskab til at rekruttere flere til faste opgaver.

Anbefaling 3: Send jeres unge på Jeremias og SHIP

Mange af de unges frivillige engagement er startet med deltagelse på SHIP eller Jeremias. På SHIP og Jeremias bliver de unge ikke bare udrustet til at være frivillige ledere og i mange tilfælde motiveret til at engagere sig i deres lokalforening. De får også skabt relationer til andre unge i BBU, som de kan gense ved at være ledere på sommerens lejre. Flere af de frivillige unge fortæller, at udrustningen og relationerne var den primære årsag til, at de engagerede sig i børne- og ungdomslejrene på sommer-stævnet. Det at sende sine unge på SHIP og Jeremias, er altså et effektivt middel til rekruttering til både lokalt og nationalt arbejde.

Anbefaling 4: Italesæt transferværdien

Af spørgeskemaet fremgår det, at det frivillige arbejdes transferværdi er vigtig – særligt for unge. Transferværdien er den læring og de redskaber, frivilligt engagement giver, som kan bruges uden for den frivillige arena – fx i skolen eller på arbejdspladsen. En ung frivillig fortæller for eksempel, at hendes frivillige engagement gav hende større indsigt i, hvad hun var god til, og hvilken type af opgaver hun trivedes i, og at denne indsigt var værdifuld i hendes valg af uddannelse. Andre unge fortalte, at de i kraft af det ansvar, de blev tildelt i deres frivillige engagement i kirken, fik erfaringer, som var særdeles anvendelige i skolen og i deres relationer med venner. Som ung (og formentlig også som voksen) er der altså mange gode erfaringer at hente i at engagere sig frivilligt. Det at italesætte og tydeliggøre erfaringerne, kan muligvis motivere flere til at engagere sig og medvirke til fastholdelse af dem, der allerede er frivillige.

Anbefaling 5: Etablér mentorordning

Lidt over 6 ud af 10 synes det er vigtigt eller meget vigtigt at have en mentor, mens det kun er lidt under 4 ud af 10, der har en mentor. Der er altså et potentiale i at etablere og understøtte mentorordninger både i det lokale og det nationale arbejde. Af de frivillige, vi interviewede, fortæller størstedelen af dem, der har haft mentorer, at mentoren har været af afgørende betydning for deres fastholdelse i det frivillige arbejde.

Anbefaling 6: Fyld benzin på motoren, ellers går den i stå

Hvis den frivilliges forhold til kirken altid handler om at give og aldrig om at få, er der risiko for at den frivilliges motor går i stå. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at den frivillige også deltager i ting, hvor det handler om at blive fyldt op. Det kan være Jeremias og SHIP (jf. anbefaling #3), BMK og GLS, men det kan også være inspirationsture, rejser eller relevante oplæg. Sådanne ting giver inspiration og er med til at styrke fællesskabet blandt de frivillige, hvis det gøres som team. Det kan også handle om at hjælpe den frivillige til at sige nej til opgaver for at kunne tage til gudstjeneste eller på anden måde være til stede i kirken uden at have nogen opgaver.

Anbefaling 7: Definér opgaven, og tydeliggør forventningen til den

Når vi spørger, hvad der skal til for at gøre det frivillige arbejde nemt at udføre, svarer 7 ud af 10, “at man som frivillig ved, hvad man går ind til”, mens 4 ud af 10 svarer, at det vigtigste er, ’at arbejdsopgaven er godt beskrevet’. Det at beskrive arbejdsopgaven er vigtigt af flere grunde. For det første undgår man en situation, hvor en frivillig brænder ud, fordi hun ikke bliver sat til det, hun troede, hun sagde ja til. For det andet øger man chancen for, at den frivilliges spidskompetencer og interesser matcher, den opgave, der skal løses. For det tredje gør man det klart, at der er et behov, og man sikrer dermed, at den frivillige, der spørges til opgaven, føler, at det arbejde, hun gør, er nødvendigt.

Anbefaling 8: “Afløn” med alternativ valuta

Sidste anbefaling handler om at “aflønne” sine frivillige med alternativ valuta. Frivilligt arbejde er pr. definition ikke lønnet økonomisk. Der findes dog en række alternative valutaer, man kan tilbyde sine frivillige som gengæld for deres indsats. Det er langt fra alle frivillige, der betragter det som vigtigt at få noget igen. Fra andre undersøgelser ved man dog, at alternativ valuta kan være én blandt flere medvirkende årsager til at frivillige fastholdes i deres opgave. Den største effekt af den alternative valuta opnås, hvis man ved, hvad ens frivillige motiveres af, så man kan tilpasse det, man tilbyder dem.