Promoveringsvideoer

Vil du høre mere eller fortælle andre om vores lejre og tilbud for børn og unge. Så kan du klikke ind og finde promoveringsvideoer til alle vores initiativer. Du er meget velkommen til at afspille videoerne  for din menighed eller lignende for at sprede budskabet om, hvad der er af aktiviteter.

SHIP – kursus for teenagere

SHIP er EFBU og BBU’s discipelskabs- og lederkursus for teenagere i alderen 13-17 år, der strækker sig over tre weekender i det kommende skoleår.

SHIP står for ”See, He is perfect”, og fokuserer helt overordnet på discipelskab (discipleSHIP), lederskab (leaderSHIP) og fællesskab (fellowSHIP). Kurset er et samarbejde mellem EFBU (Evangelisk Frikirkes Børn & Unge) og BBU (Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund).

SHIP er et kursus for dig, der…

  • gerne vil lære mere om Gud, og hvad det vil sige at følge Ham.
  • gerne vil være med i et kristent fællesskab sammen med andre teenagere. 
  • gerne vil opleve, hvad et fællesskab med Jesus betyder i netop dit liv.

Denne sæson består af tre weekender, som foregår forskellige steder i landet (kurset kræver ikke, at man deltager på alle weekender, selvom det er at foretrække).

Weekender i sæson 2024/25:

8-10. november 2024 (Odense eller Aarhus)

31. jan – 2. februar 2025 (Roskilde)

28-30. marts 2025 (Aalborg)

Undervisningen er inspireret af bogen “Led med dit liv”, som EFBU og BBU har udgivet sammen med ProRex

Der bliver også tid til sjov, ballade og hygge – samt tid til at danne relationer på tværs af kirker og bygrænser.

Pris per weekend: 250 kr. (der tilbydes refusion af billigste transportudgift som overstiger 250,- kr.) 

Tjek SHIPs Facebookside: https://www.facebook.com/seeheisperfect, som løbende vil blive opdateret med info.

Har du spørgsmål til SHIP, er du velkommen til at skrive en besked på Facebook eller kontakte os via vores nye e-mailadresse: 

[email protected].

Lovsangsretræte – Kom og bliv fyldt op

Lovsangsretræte er for dig der er musiker, sangskriver eller lovsangsleder. Lovsangsretræte er en tid til at blive fyldt op, inspireret og velsignet til fortsat tjeneste i din lokale menighed. Og så er det en mulighed for at bruge tid sammen med andre lovsangsledere fra hele landet i bøn, lovsang og inspiration.

Lovsangsretræten arrangeres af Simon Pedersen, Andreas Bevan, Nicolai Maksten og Arvid Asmussen, som alle er erfarne lovsangsledere. På retræten er de værter, undervisere og tilrådighed som mentorer.

Programmet starter lørdag 21. juni kl. 10.00 og indeholder bl.a. vandretur og nadver i Mols Bjerge, lovsang, bøn og meditation, bålhygge, bibelundervisning og meget mere. Vi slutter søndag d. 22. juni kl. 16.30. Retræten foregår på ”Valfart”, på Helgenæs. Det er et helt vidunderligt sted! Vi koordinerer fælles transport fra Aarhus C til Valfart lørdag morgen og tilbage til Aarhus C søndag eftermiddag.

Der plads til 30 deltagere, som reserveres efter “først-til-mølle princippet”. Det er kun muligt at deltage på hele retræten.

Lovsangsretræten er arrangeret af Stille Stunder med en uafhængig tværkirkelig arbejdsgruppe og er økonomisk støttet af Borgfonden og BBU.

Hvis du har lyst til at komme på Lovsangsretræte, så kan du få kr. 500 i rabat, hvis du er medlem af BBU.

Alt du skal gøre er at tilmelde dig via linket på facebookbegivenheden og indløse din rabat under punkt 5, hvor du vælger “Jeg er/vil gerne være medlem af BBU og kan få rabat der.

Skriv til [email protected]. Derudover skal du IKKE betale direkte – men bede om en faktura for at få din BBU rabat.

BBU glæder os over dette samarbejde med Stille Stunder

Kefas

– det nye ledertræningskursus for alderen 17-21 år

Kefas er et døgn, hvor vi er i en lokal kirke. Her får vi nogle kompetente undervisere ud, som hjælper os og udfordre med vores lederkompetencer indenfor tjeneste i både lokale- og regionale kirkefællesskaber, i form af workshops.

Det er et fællesskab, hvor der er mulighed for erfaringsudveksling, udvikling, inspiration og åndelig vækst – både gennem undervisning og samtale.

Temaerne kan bla. være: Konflikthåndtering, Styk/byg dit lederteam, frivilligledelse m.m.

Der vil blive plads til refleksion og praktisk afprøvning.

Tid: 25-26 april 2025

Sted: Bethaniakirken i Aalborg
Pris: 200,-
Transport: Refusion af billigste transportudgift, som overstiger 250,-

Tilmelding: Send en mail til: [email protected]

Vi glæder os til at se jer!