Historien om BBU

Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund blev stiftet 1. januar 1998 som en fusion af:

  • Danske Baptisters Ungdomsforbund
  • Det Danske Baptistsamfunds Søndagsskoleråd

Man ønskede at samle det ikke uniformerede børne- og ungdomsarbejde, der udgår fra danske baptistmenigheder, på en sådan måde, at det enkelte medlem følges fra sine barne- og ungdomsår til et aktivt menighedsliv.

Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund er en kirkelig børne- og ungdomsorganisation med tilknytning til Baptistkirken i Danmark. Organisationen har ca.  1100 medlemmer under 30 år, fordelt på knap 20 lokaleforeninger, som her så har børneklubber, søndagsskoler, væresteder, teenage- og ungdomsgrupper og gospelkor under sig. 

BBU’s formål er at samle, styrke og udvikle det børne-, ungdoms- og musikarbejde, der udgår fra danske baptistmenigheder. 

På grundlag af bekendelsen af den treenige Gud, som den er indeholdt i den kristne kirkes bekendelser, og som den særligt kommer til udtryk i den baptistiske tradition arbejder BBU, for at:

  • Lede børn og unge til personlig tro og levende fællesskab med Gud. 
  • Hjælpe børn og unge til at finde ind i et kristent fællesskab, hvor de kan vokse, udrustes og udvikle deres fulde potentiale som en aktiv del af Guds økumeniske familie.
  • Inspirere til engagement i mennesker, netværk og projekter på såvel lokalt som nationalt og globalt plan

Struktur 

Årsmødet

BBU’s øverste ledelse er Årsmødet, som afholdes hvert år. På Årsmødet vælges medlemmer til BBU´s Landsledelsen (LL), som er BBU’s daglige ledelse.

 

Landsledelsen (LL)

Landsledelsen består af en formand, to næstformand, og derudover 4 valgte medlemmer. Landsledelsen består derfor af 7 medlemmer fra hele landet. Ledelsen bliver i det daglige understøtte af 1 fuldtidsansat og 2 time ansatte. 

                                                    Forgangspersoner gennem tiden i BBU

Gennem historien har mange været gennem BBU, frivillige der har brændt for at komme ud med budskabet om Jesus. Alle har gjort et KÆMPE stykke arbejde og det vil vi alle, til enhver tid, være enormt taknemmelige for!

Det er dog også nogle der er gået forrest, sat en retning og ledt. Dette er formændende gennem tiden i BBU. De har taget en tørn, gået forrest og præget BBU.

Formænd:
1998-1999: Bjarne Strandquist
1999-2002: Bodil Jørgensen
2002-2004: Lars Hagstrøm
2004-2006: Mads Lindholm
2006-2009: Kristoffer Anhøj
2009-2012: Andreas Højmark Andersen
2012-2014: Christian Peter Bylund
2014-2021: Rasmus Højmark
2021-????: Nicolas Fromsejer

 

Hvad var det det mest spændende ved at være en del af BBUs Landsledelse?
Det mest spændende ved, at være en del af BBUs ledelse var muligheden for, at kunne være med til at skabe en organisation hvor børn og unge kunne få lov at have fællesskab med hinanden og med Gud på mange forskellige måder. Det krævede konstant en finger på pulsen om hvordan de unge i kirkerne oplevede deres behov for at være sammen, og måden hvorpå det foregik. Det var vildt spændende både at være en del af det ledelsesmæssige team og i det hele taget se den forandring som BBU var en del af, både i internt, men også sammen med den andre de frikirkelige ungdomsforbund i Danmark.

Hvad var det største, der skete i din tid som formand?
Det er et meget svært spørgsmål, for jeg oplever det som en lang række af vildt spændende ting som foregik over en længere periode. En af de større opgaver dengang var, at transformere B&U-arbejdet til en mere nutidig og ungdommelig måde at arbejde på og dels også indføre flere karismatiske muligheder i arbejdet. Det krævede at vi dengang ændrede måden hvorpå vi arbejdede med vores struktur, organisation og ledelsesarbejde generelt. Det betød også at vi gik fra at have “Ungdomsårsmøder”; til “Sommer Camps”. Vi var lige trådt ind i en periode hvor flere unge præster m.fl. havde en deltidstjeneste i BBU, hvilket gav mulighed for at udvide vores fokus. Vi gik faktisk fra 2 ansatte til at have 7-8 ansatte, således vi kunne tilbyde: undervisning, ledertræning, teenagearbejde, musiktræning, gospelkor-undervisning, lejre og weekends, sommer lejre, missionsteams, missionsrejser og søndagsskolemedarbejdere mv.. Desuden var det perioden hvor søndagsskolerne blev lagt sammen med BBU. Der var generelt en kæmpe villighed for at engagere sig i frivilligt arbejde, og flere Børne & Ungdomsgrupper oplevede vækst og fremgang på andre måder end man tidligere havde oplevet. Vi var selvfølgelig velsignet af, at dette arbejde i store træk var finansieret af Tipsmidlerne som dengang blev delt rundhåndet ud, men engagementet var rigtignok lokalt og ægte. Nå ja, det var også dengang at vi ændrede DBUF til at hedde BBU, som det gør i dag, og ændrede logoet til noget mere nutidigt.

Hvad var den største udfordring?
Selvfølgelig var der også udfordringer. Tipsmidlerne svingede fra år til år og krævede at der blev tilpasset i medarbejderstaben ift. indtægterne, foruden håndteringen af personalesager generelt. En anden udfordring var sammenlægningen med Søndagsskolerne, som med en lidt ældre generation af medarbejdere, var klart noget skeptiske over at indgå i samarbejdet med disse “vilde unge mennesker”, men det kom nu til gå ganske fint alt sammen. En anden udfordring, som jeg husker det, var også finde en måde hvorpå man kunne bringe de åndelige oplevelser som mange unge havde på lejre og konferencer med hjem til sin egen kirke og ungdomsgruppe. Det var ikke altid lidt let at komme vildt begejstret hjem til en menighed som slet ikke kunne forstå eller begribe hvad der var sket inde i hjertet på det unge mennesker, der bare gerne ville dele sine oplevelser.

Hvad er dit største ønske for BBU i fremtiden?
Det har været en gave for mig at kunne få lov til at være en del af BBU i min ungdom. Både for hvad det har betydet for mig personligt, men jeg håber naturligvis også at det, som vi dengang fik sat i værk har skabt anledning til, at unge mennesker har sagt ja til Jesus og gjort Ham til Herre er frelser for deres liv. Hvis det er lykkedes os at skabe anledninger og muligheder for børn og unge til at opleve Jesus og fællesskabet med andre børn og unge i troen på Gud, så vil jeg være vildt glad for det som vi fik skabt dengang. Det er mit håb at BBU vil fortsætte mange år endnu, og konstant udfordre måden hvorpå vi kan kommunikere troen på Jesus Kristus til børn og unge, både i og udenfor kirken.

Hvad var det mest spændende ved at være en del af BBUs Landsledelse?
Samarbejdet med engagerede og passionerede mennesker, som havde fingeren på pulsen og som ønskede at gøre en forskel i børn og unges liv. Og ikke mindst at få lov til at skabe rammer for gode aktiviteter og oplevelser for børn og unge og få lederudvikling af børne- og ungdomsledere. Endeligt var det spændende at være med til at danne den nye organisation.

Hvad var det største der skete i din tid som formand?
I målbare tal var det, at vi rundede 1.700 medlemmer. De mange medlemmer gjorde det muligt at have rigtig mange aktiviteter. Vi havde bl.a. en gospel-konsulent dengang og mange var engagerede omkring det. Det skabte meget liv rundt om i foreningerne. Vi fik også mulighed for at ansatte vores første børnekonsulent Ivan Zimmermann som virkelig fik børnearbejdet på dagsordenen i BBU.

Hvad var den største udfordring?
Det organisatoriske var den største udfordring. BBU var en stadig en ny organisation og samkøringen af DBUF (ungdomsforbundet) og søndagsskolerådet fyldte en del. Derudover arbejde vi på at få et tættere samarbejde med DBS op at stå. Endelig var der en ny organisering i BiD, hvor vi som børne- og ungdomsorganisation følte os klemt og ikke oplevede, at vi var sammen om at løfte trosoplæringen af børn og unge.

Hvad er dit største ønske for BBU i fremtiden?
At BBU må facilitere trosudvikling og trosoplæring blandt børn og unge. At BBU fortsat må bidrage til at bygge stærke fællesskaber blandt børn og unge både lokalt og nationalt. At BBU fortsat må uddanne og udvikle super gode ledere.

Hvad var det mest spændende ved at være en del af BBUs Landsledelse?
Hvis jeg skal opsummere det i ét ord er det: Samarbejdet. Først og fremmest havde jeg et godt samarbejde med Maria Abildgaard, der var næstformand. Som formandskab er man jo ikke selv ude og lave arbejdet, men vi skulle skabe rammerne for, at ansatte og frivillige kunne lykkes så godt som muligt i deres arbejde. Det kræver et godt samspil, og det synes jeg vi oplevede både i fællesledelsen, med de ansatte, de frivillige og de mange andre, vi samarbejdede med.

Vi havde formandskabet i en periode, hvor der skete store ændringer, fordi Claus Bækgaard og Søren Østergaard, der begge havde været ansat i mange år, var på vej videre. Mens jeg var næstformand og Lars Hagstrøm var formand havde vi haft fokus på de administrative ændringer, som det medførte. Og da jeg havde formandskabet sammen med Maria, havde vi fokus på BBU’s retning og strategi i fremtiden. Det var vigtigt, at de enkelte grene i BBU vidste, hvor de selv var på vej hen – og også vigtigt, at der var et samlet mål for BBU, så alle kunne trække i samme retning. Det var en proces, som krævede et stort samarbejde, og det synes jeg, vi oplevede. Samtidigt er det jo spændende at lære noget om de mange områder, BBU spænder over – på det tidspunkt fra gospelkor over børne-, teenage- og ungdomsarbejde og til internationalt arbejde.

Hvad var det største der skete i din tid som formand?
Det er svært at pege på en enkelt ting, men jeg tror, at noget af det vigtigste, der skete, var et tættere samarbejde mellem BBU, spejderkorpset (DBS) og Baptistkirken i Danmark (BiD). Det gav os mulighed for at løfte nogle opgaver i fællesskab, og her var samarbejdet omkring missionsstævnet nok det mest afgørende. Missionsstævnet – som vi dag kalder Sommerstævnet – var relativt nyt og skulle finde sine egne ben efter at man i mange år havde holdt årsmøde, som blev arrangeret på skift af de enkelte menigheder. Alle var enige om, at et årligt stævne var et vigtigt samlingspunkt for hele baptistkirken, og for at missionsstævnet skulle lykkes, var det væsentligt med et godt og stærkt tilbud til børn og unge. Her var samarbejdet mellem BBU, BiD og DBS afgørende for at vi både havde mennesker og økonomi nok til at kunne realisere det og til at alle tre organisationer kunne bakke om ét fælles tilbud. Jeg tror, at det samarbejde var med til at lægge fundamentet for, at stævnet stadig fungerer godt.

Hvad var den største udfordring?
Her kunne jeg også pege på mange ting, men skal jeg fremhæve en enkelt, så var det risikoen for, at BBU mistede sit tilskud fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), som reelt er hele fundamentet for BBUs arbejde. Kravene til tilsyn var blevet skærpet og en af vores søsterorganisationer var kort forinden blevet frataget sit tilskud. Hvis det var sket for BBU, havde vi været nødt til at afskedige vores ansatte og indstille det meste af arbejde. I praksis kunne det have betydet, at BBU måtte dreje nøglen – og jeg var ret optaget af, at det ikke skete på min vagt! BBU var i en omstillingsfase på sekretariatet, og det var ekstremt vigtigt, at der var styr på alle detaljer i medlemsregistreringen – der skulle ligge en fysisk underskrift på alle medlemmer osv. Heldigvis havde vi dygtige medarbejdere, der håndterede opgaven godt, og vi fik alle procedurer set grundigt efter i sømmene. Og BBU er her endnu!

Hvad er dit største ønske for BBU i fremtiden?
Nu er det heldigvis ikke tidligere formænd, der skal forme fremtiden – så jeg vil nøjes med at ønske alt godt!

Hvad var det mest spændende ved at være en del af BBUs Landsledelse?
Det samarbejde, som naturligt opstår af at være en del af landsledelsen, samt samarbejdet med andre frivillige og de ansatte var noget af det, som gjorde det spændende at være formand. Især når jeg til arrangementer eller rundt omkring oplevede, at ting, jeg havde været med til at arbejde på, fungerede og havde gjort en forskel.

Hvad var det største, der skete i din tid som formand?
Der skete mange ting, som vi dengang var glade for, og som vi kan være glade for i dag. Men en af de store ting var, at vi skabte en helt ny struktur i BBU. Fra at være præget af faste råd, der arbejdede med børn, teenagere, unge og gospel blev fokus højere grad lagt på at være fokuseret på projekter, som der var nogen, der brændte for. Vi arbejdede under sloganet ”Vi tror på det, du brænder for” for at give mere plads til de gode ideer og initiativer, der var rundt omkring. Helt konkret flyttede vi også landsmødet til det årlige sommerstævne, og det betød, at langt flere medlemmer fik mulighed for let at gøre deres indflydelse gældende. Den nye struktur skabte også en langt større synlighed omkring BBU og de ting, vi lavede. Så selvom der selvfølgelig var udfordringer i processen, var strukturændringen en af de største ting.

Hvad var den største udfordring?
Når frivillige ildsjæle med forskellige baggrunde, kompetencer og engagement skal arbejde sammen, vil der altid opstå udfordringer. Det var der selvfølgelig også mens jeg var formand.

Dog var BBUs økonomi nok den største udfordring. Pengene kom også dengang fra tips og lotto midler, og for at få dem skulle vi kunne dokumentere, at medlemmerne i lokalforeningerne havde betalt kontingent. Det år jeg blev formand, var det første år, hvor kravet om betalt kontingent var gældende, og vi havde store problemer med at kunne dokumentere det. Derfor fik vi ikke ret meget i støtte det første år. Det var derfor en stor udfordring at sikre, at vi kunne arrangere og støtte arrangementer, betale løn til ansatte og i det hele taget sikre BBUs drift og udvikling. Året efter var tingene heldigvis bedre.

Hvad er dit største ønske for BBU i fremtiden?
I en tid med radikalisering og ekstremisme virker det som om, at mere og mere af det, som er en lille smule anderledes, bliver mere og mere udfordret af det, der er mainstream i samfundet. Her håber jeg, at BBU kan fortsætte med at vise, at frivilligt arbejde med børn og unge i centrum gør en kæmpe forskel. Kirken har altid været der for de svage i samfundet, og selvom vi lever i et velfærdssamfund er der mange ting at tage fat på. Mit håb er derfor, at BBU vil fortsætte med at sikre meningsfulde fællesskaber for børn og unge, der fremadrettet kan være med til at give dem en god ballast til at blive en del af samfundet.

Hvad var det mest spændende ved at være en del af BBUs Landsledelse?
Det er svært at sætte ét ord på det mest spændende ved BBU’s landsledelse – men det var en stor fornøjelse at mødes på tværs af landet for at udvikle børne-, ungdoms- og musikarbejde i lokalforeningerne/menighederne.

Hvad var det største, der skete i din tid som formand?
Jeg synes, vi skabte meget nyt. Få år tidligere mistede BBU ganske mange udlodningsmidler, og vi måtte låne penge af Baptistkirken i Danmark for at kunne betale lønninger. Det betød, at der var behov for at gentænke organisationens arbejde. I min tid som formand byggede vi videre på det solide administrative fundament, som blev lagt i årene forud – og det gjorde, at vi kunne fortsætte Jeremias-uddannelsen, udvikle Levit-uddannelsen, købe nye materialer til børne- og ungdomsforeningerne, igangsætte en foreningskonsulentordning – og skabe to nye og spændende internationale projekter. Vi skabte netværk på tværs af landsorganisationer, men vigtigst af alt: Hver uge var der hundredevis af børn og unge, som oplevede det lokale arbejde. Det var – og er – fundamentet i BBU.

Hvad var den største udfordring?
Jeg havde kun været formand i få måneder, da Kibera-projektet måtte lukke. Det var en udfordring. For Kibera (og Jeremias) var nok det, man kendte BBU for. Men ganske hurtigt blev det nye Yego-projekt stablet på benene, og siden kom også Honduras-projektet til. Derudover var det naturligvis en udfordring, da vi stod uden sekretariatsleder i en periode.

Hvad er dit største ønske for BBU i fremtiden?
Mit største ønske for BBU er, at organisationen må kunne inspirere og udvikle det børne-, ungdoms- og musikarbejde, som udgår fra baptistkirkerne rundt i landet. Derudover er den vigtigste opgave at udvikle og træne nye ledere – og fastholde et stærkt internationalt engagement. For discipelskab er lokalt, nationalt og globalt. Samtidig håber jeg, at BBU må være et forbillede i administration og ledelse – et fyrtårn, som de lokale foreninger kan spejle sig i.

Hvad var det mest spændende ved at være en del af BBU’s Landsledelse?
At høre om alle de lokale aktiviteter, der foregik rundt omkring i landet og være med til at understøtte det arbejde både med resurser og vejledning. At være en dele af det fællesskab, som landsledelsen er og var og have et hyggeligt og produktivt arbejdsfællesskab.

Hvad var det største der skete i din tid som formand?
Jeg ved ikke, om det var i min tid som formand, nok nærmere i min tid generelt i BBU, men der er tre ting, der står tydeligt for mig, når jeg tænker tilbage. Det første er, at vi begyndte at have et større fokus på at lave leder- og discipelskabstræning, og at vi tænkte det ind i større dele af organisationen. Derudover tænker jeg samarbejdet med MBU, som noget at det, der har betydet mest for BBU. Og endelig, vores øgede fokus på migranter. Der var et stort potentiale, som i min tid ikke helt blev forløst.

Hvad var den største udfordring?
Noget af det, jeg tænker tilbage på, var vores konstante udfordring med hele tiden at finde frivillige. Det var ofte de samme, der lavede mange ting, og det var til tider svært at finde nye. I perioder var der hold på fx sommerstævne, der kørte rigtigt godt, men året efter kunne det hele ligge i ruiner. Det var frustrerende og tidskrævende. Men nok også en præmis, når man arbejder med frivillige.

Hvad er dit største ønske for BBU i fremtiden?
At det vil forblive en organisation, der vil være bredt forankret i baptistkirken, samt at man forbliver en organisation der ønsker at skabe gode oplevelser for børn og unge i baptistkirken og er med til at udvikle og udruste dem.

Hvad var det mest spændende ved at være en del af BBU’s Landsledelse?
Der ingen tvivl at det mest spændende har været at se den store vækst der har været de senere år, hvor vi kan se hvordan nye fællesskaber vokser frem. Denne vækst har heldigvis også gjort det muligt for at satse mere på de områder jeg også personligt mener er klart vigtigst nemlig ledertræning. Derudover er noget af det mest spændende også at følge med og se hvad der sker i vores lokalforeninger og kunne støtte dem det er klart det mest spændende. Når vores medlemmer og lokalforeninger lykkes og vi kan være med til at hjælpe dem på vej det er lykken.

Hvad var det største der skete i din tid som formand?
For mig er der især to ting der træder frem, det er vores store samarbejde med MBU, som jeg virkelig tror på er fremtiden, og hvor jeg tror på at vi sammen kan nå endnu længere især med vores ledertræning end vi kunne hver for sig, derfor er det en glæde at se hvordan dette samarbejde konstant udvikler sig. Dernæst må det være vores fremgang i medlemmer; vi har på få år fordoblet medlemstallet, noget der er sket både ved at flere af vores migrant fællesskabet har tilslutter sig vores organisation, men også flere danske foreninger er vokset og nye er skudt op, for mig vil det altid være den største glæde at se vores foreninger vokse, for det betyder at det gør en forskel det arbejde de gør ude i deres lokale foreninger. De er den grund vi som organisation kan stå på.

Hvad var den største udfordring?
Det at skulle blive ved med at jagte frivillige især til nationale arbejdsopgaver har i alle mine år været en kamp, mange har taget en tørn for derefter at lade sig falde tilbage, og vi har her en evig opgave i hvordan vi bliver ved med at motivere vores unge til at tage en tørn. Men ellers ser jeg ikke de store udfordringer, der er selvfølgelig fra tid til anden små bump på vejen men med den ledelse og de ansatte vi har, mener jeg vi er gode til at komme over disse bump og ofte komme styrkede videre. Vi er en organisation der konstant ændre sig, og derfor vil der altid være bump og udfordringer på vejen, men så længe vi har en respektfuld samtale og dialog tror jeg på at vi nok skal kunne løse tingene på en konstruktiv måde.

Hvad er dit største ønske for BBU i fremtiden?
Mit største ønske for BBU er at vi bliver ved med at forandre os og udvikle os, at vi bliver ved med at uddanne de bedste ledere som kan komme ud i deres lokalforeninger og gøre en forskel. Det vil altid være et brændende ønske at vi når flere med budskabet om Jesus Kristus, og netop derfor mener jeg at lokalforeningerne rundt om i landet er Danmarks vigtigste fællesskaber for ud fra dem udgår beretningen om Jesus Kristus, og jeg håber BBU vil blive ved med at støtte og opmuntre lokalforeningerne til at udføre denne opgave.

Vores værdier

Kristent

Ungt

Kvalitet

Enkelt

Nytænkende

Fremtidigt

Handling

Professionelt