Ressourcer / Gang i lokalforeningen
Herunder kan du finde ideer til at få gang i lokalforeningen igen. Mange af disse ideer er også delt på BBUs Facebook, hvor der kan være kommet flere gode ideer i kommentarerne. Så tjek også lige BBUs Facebook.
 
Da vi stadig ikke må samles indendørs til foreningsaktivitet, vil de fleste af nedenstående ideer være til udendørs aktivitet. Fra mandag d. 22. marts må I samles op til 50 personer udenfor.
 
Køb eller lån nogle terrassevarmere, så I kan samles udenfor til aktiviteter. Der må I gerne være op til 25 deltagere. 
 
Sørg for at invitere åbent til jeres on-line aktiviteter. Der sidder mange, som i øjeblikket leder efter et fællesskab, specielt unge, der er flyttet til et nyt sted.
 
Hold en lederfest, hvor I taler om at få gang i foreningen igen.
 
Lav et ”gode gerninger løb”, hvor I tager rundt til f.eks. menighedsmedlemmer eller andre for at gøre en god gerning.
 
Hold kontakt til jeres medlemmer - Giv dem en gave. Hvad med at give jeres medlemmer en lille påske-godte-pose eller en anden lille gave? Det er en fin måde at holde kontakten. BBU vil gerne støtte lokalforeninger, som giver en gave til medlemmerne og I kan søge støtten her.
 
Hold et ledermøde. BBU betaler maden. Afhold et ledermøde, hvor I har fokus på at få gang i lokalforeningen igen. Snak om hvilke frivillige der er med, hvordan I kan få nye frivillige, hvordan I kan få kontakt til gamle og nye medlemmer og hvordan I skal starte foreningen op igen. Send regningen på aftensmaden til BBU, som gerne vil betale for den. Dog max. kr. 100 pr. person. Husk at overholde de gældende restriktioner.
 
Pilgrims-cykeltur. Lav en pilgrims-cykeltur, hvor I cykler fra kirke til kirke i jeres område. Stop ved hver kirke og bed en kort bøn for kirken. Kan også laves som en gåtur i de store byer eller et foto-løb, hvor medlemmerne er afsted i små grupper og skal tage et billede af hver kirke.
 
Besøgs-gemme-leg. Besøg et medlem og hav noget med som du gemmer, uden at medlemmet opdager det. På Facebook kan du herefter offentliggøre at genstanden nu er hos medlemmet. Når medlemmet finder det, skal det gemmes hos et nyt medlem. Husk at få alle med. Gør det evt. kun udendørs.
 
Åben for nye medlemmer. Rigtig mange kan være på udkig efter en fritidsaktivitet, når restriktionerne forsvinder. Hvad gør Jeres lokalforening for at være et aktivt tilbud i lokalområdet?
 
Hvad med at invitere til Disney Sjov og spisning. Start med at spise sammen og se derefter Disney Sjov sammen.
 
Nye i kirken? Eksperter indikerer at flere vil søge hen til kirker, pga. pandemien. Er I klar til at inviterer både børn og voksne med i lokalforeningen?
 
Lav video hilsner fra frivillige ledere. Besøg de frivillige ledere på skift og -lave en video-hilsen med dem. Offentliggør video-hilsnerne en efter en på Facebook eller lignende.
 
Lav et bil-farve-fotoløb. Medlemmerne skal i små grupper tage billeder af bliver med forskellige farver. Den hurtigste gruppe med alle farver på jeres Facebook vinder. Kan varieres på mange måder: Forskellige træer, farver på cykler, efternavne på postkasser, farver på mobiltelefon-covers, 10 forskellige vejskilte, 10 forskellige udvalgte vejskilte...
 
Bowling-drive-by. Besøg på skift medlemmerne og hav et bowling-spil med. Har du ikke et spil, så brug flasker og en fodbold. Giv medlemmerne to forsøg til at vælte alle kegler. Optag forsøgene og offentliggør det på Facebook. Kan varieres med ringspil, dart, nerf-gun, vandballoner, stige-golf, jumbo kastegris, m.m.
 
Tag på geocaching. Geocaching består af millioner af skatte, som er gemt over hele verden. Uden tvivl også nogen i jeres lokalformråde. Se mere om geocaching her: https://www.geocaching.com/play
BBU - Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund | Fælledvej 16, 7200 Grindsted  | Tlf.: +45 2578 3262